John O. Mortensen

John O. Mortensen

Adm. Direktør, BSc, ICF
+45 5195 5083

Administrerende direktør og stifter af InDuet John Overmark Mortensen er uddannet maskiningeniør – men ville egentlig hellere have været fysioterapeut. Det blev hans vej ind i salg og strategi. At han hellere ville arbejde med mennesker end med maskiner.

”Allerede inden jeg var færdig med uddannelsen vidste jeg, at jeg skulle noget andet end ingeniør. Men når det er sagt, så giver min ingeniøruddannelse mig stærke kort, når jeg arbejder med salgsudvikling i industrivirksomheder. Min tekniske indsigt gør, at jeg på en let og troværdig måde kan gå ind i rollen som fødselshjælper og så har den givet mig evnen til at springe imellem det overordnede helhedsbillede og fordybelse i de enkelte detaljer.”

Salgstræning og sparring

Inden John Overmark Mortensen etablerede InDuet i 2015, har han samlet byggesten til et solidt konsulent-fundament som salgsrådgiver. Først som teknisk salgsingeniør og siden som salgs- og eksportchef inden ti års ansættelse på Teknologisk Institut. I de sidste seks år på Teknologisk Institut som centerchef for 25 teknikere og akademikere i Division for Materialer og Produktion, hvor han ud over ledelse havde fokus på salg og forretningsudvikling. Kombineret med efteruddannelse i ledelse, salg og coaching, så er den røde tråd til at få øje på.

”Jeg er bedst, når jeg står med en virksomhed der skal have skabt udvikling i salget på trods af stor kompleksitet. En af mine største forcer er evnen til at skabe overskuelighed i sådan en proces – og hjælpe med at finde den rigtige retning. Det handler om at forstå branchen og kunden. At forstå rollen som leder. Og om at forstå salgets psykologi. Derfor kan jeg give en kvalificeret sparring til mine kunder.”
Indsigter der gør, at John overmark Mortensen med jævne mellemrum hjælper CEOs også i større virksomheder med strategisk sparring og forretningsudvikling.

Praksisorienteret strategi

For John Overmark Mortensen er vejen til succes, at sikre ejerskab hos virksomhederne til de processer, der sættes i gang.

”Derfor skal virksomhederne også selv formulere de strategier og planer de skal arbejde efter. Jeg og mine kollegaer skaber rammerne for at det kan lykkes, hjælper dem med at finde vejen. Vi hjælper dem med at realisere strategierne og implementere dem i det daglige arbejde. Blandt andet ved at skære alt fedtet væk. Mange strategier bliver meget store og meget overskuelige – og realiseres derfor aldrig. Derfor er mit fokus også altid på, at en strategi skal være konkret og praksis-orienteret.