Arbejdet med strategierne er et tillidsfyldt parløb!

Af Mogens Abildgaard, partner hos InDuet

Jeg er stolt af de resultater mine kollegaer og jeg opnår. Men jeg er også meget bevidst om at grunden til, at vi så ofte lykkes rigtig godt med de opgaver vi løser, i lige så høj grad skyldes at vi har nogle modige og dygtige kunder. For ligesom der skal to til en tango, så skal der også to stærke og engagerede parter til, for at arbejdet med en virksomheds salgsstrategier lykkes.

For hos InDuet er vi af den helt klare overbevisning, at dem der er bedst til at lave strategier, det er de virksomheder som strategierne vedrør. For de kender deres egen virkelighed bedre end nogen anden. Vi hjælper gerne med at facilitere, men vi foretrækker, at virksomhederne formulerer ordene selv. Når de har gjort det, så sørger vi til gengæld for, at strategierne kommer til at leve. For det vi er RIGTIG gode til, er at få sat handlinger bag virksomhedernes ord.

Det gør vi ved hjælp af situationsanalyser og dybdeinterview med de virksomheder og mennesker vi skal arbejde med. For vores erfaring er, at skal man ramme alle mennesker ens, så skal de rammes forskelligt. Sælgere er som alle andre mennesker forskellige individer – og vores ”hemmelighed” bag de mange vellykkede udviklingsforløb er, at vi tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed og det enkelte menneske og skræddersyer vores udviklingsforløb. Hvad er tilgangen til markedet? Hvilke udfordringer har virksomheden og sælgeren? Hvilke kompetencer har sælgeren? Og hvilke skal der måske arbejdes lidt med at udvikle?

Det er åbenlyst, at det kræver at de virksomheder og de mennesker vi arbejder med, har tillid til os. For det er sin sag at fortælle om sine sårbarheder og om sine svage punkter til udefrakommende. Men det er en forudsætning for at blive bedre. Og det ved vores modige kunder. En af de vigtigste veje til at opnå den tillid, er vores erfaring og brancheindsigt. En InDuet-rådgiver er uden undtagelser en person, der både kommer med erfaring fra industrien og som taler det sprog som dem vi skal hjælpe gør. Samtidig med, at vi naturligvis møder det enkelte menneske med den allerdybeste respekt, engagement og involvering. For det er stort, at få lov til at hjælpe andre med at udvikle sig. Af samme grund så siger vi også, at vi ikke blot sælger strategiudvikling. Vi sælger positive forandringer for organisationer og for den enkelte medarbejder.

Vi bliver kulturbærer for de virksomheder vi arbejder med. Den rolle løfter jeg og mine kollegaer med stolthed.